Galleri 2009

Sted:  Bornholm Årsdale havn

Navn: Affaire

Type: Vrag




 

Laila med i køkkenet

tilbageknap  

 

Klik her for email til formanden

Beskrivelse af:  Sommertur 2009 Bornholm

 

 Torsdag 11-6-2009.

Turen startede fint med at undertegnede kom en halv time for sendt, grundet at fjolset havde glemt at få de indkøbte madvare med. Så med et tidspres hængende over hovedet fik Kia’en prygl gennem Sverige så vi kunne nå vores færge i Ystad.

Da Dennis var meget betaget af et så lækkert stykke køretøj ”med alt i el” fra Korea, fik han allernådigst lov til at være chauffør denne dag.

Vel ankommet til huset hen under aftenen, diskede Peter op med en fantastisk gryderet med tilhørende ris samt rødvin (ros til Peter), og med en dejlig mæthedsfølelse samt en naturlig træthed krøb vi til køjs.

 

 Fredag 12-6-2009

Efter en god nats søvn vågnede vi udhvilede op, spiste den medbragte morgenmad, konstaterede at vejret var mildest talt elendigt, regnen stod ned i torve og det blæste som bare pokker L

Med de undersøiske landskaber på klippeøen skulle undersøges, så der blev ringet til Divemaster Peter fra Dykkercenteret Bornholm og vi aftalte at mødes i Hullehavn hvor vejrforholdende gjorde det muligt at dykke fra.

I Hullehavn fik vi klædt om i silende regn, og det første dyk blev påbegyndt. Dette var et super dyk med god sigt, samt et fantastisk ”undervands klippelandskab” og hvor der også var mulighed for lidt UV jagt, hvor Allan førte an med sin nyindkøbte harpun, og vi andre fulgte trop med knive samt hvad vi ellers havde ved hånden.

Efter dette konge dyk havde undertegnede samt Peter og Lars ikke lyst til dyk nr. 2 grundet nogle kraftige ”stress symptomer” samt at vejret gjorde at vi ikke kunne genvinde varmen.

Dennis samt Allan gennemførte dykket samt ”jagten”, mens vi andre behandlede vores ”´stress symptomer” med et par kølige….

Derefter tilbage til huset hvor jagt udbyttet blev til en velsmagende forret ledsaget af en 14% hvidvin J

Efter maden holdt vi ”generalforsamling” og jeg takker for valget samt tilliden i valgte af undertegnede til formand.

 

Lørdag 13-6-2009

Vejret var en del bedre, så fulde af forhåbninger mødtes vi i Aarsdale havn. Hvor Peter (fra dykkercenteret) ankom med båden.

Første dyk var på vraget Affaire som ligger på 40 m dybde.

Da vi ankom til vraget havde Peter ikke lyst til at dykke, Dennis, Lars, Allan samt jeg hoppe i, Allan opgav dykket grundet kvalme.

Under overfladen havde Lars problemer med trykudligning men overvandt dette så gik vi mod bunden, ankommet til bunden gav Lars + jeg ok tegn og vente os mod Dennis. Vi kunne se på Dennis øjne at den var helt galt, og uden nogen anledning tog han regulatoren ud af munden, fandt dog hurtigt ud af at dette ikke var en super ide og tog den ind igen og begyndte panisk at kæmpe sig mod overfladen. På ca 20 m havde vi indhentet samt stoppet ham, heldigvis havde han i sin dybderus ikke havde været nærværende nok til at fylde luft i sin BCD.

Ved overfladen var hans første udtalelse at dette var hans sidste dyk…

Han forklarede at da vi nåede bunden havde han følt en trykken for hovedet og kunne ikke trække vejret, og i sin ”dybderus” gav det mening at prøve uden regulator, og da det ikke kunne lade sig gøre ville han bare hurtigst muligt op.

Vi sejlede tilbage til havnen hvor vi holdt en pause på ca. 1 ½ time hvor vi fik talt det godt igennem. Efterfølgende deltog alle (inkl. Dennis. Vi er alle glade for at din udtagelse ikke holdt J) i dyk nr. 2 som var et super naturdyk hvor vi blandt andet dykkede i en ca. 60cm. bred klippesprække og havde igen lidt UV jagt, som igen gav forretten ”med tilhørende 14% hvidvin”. J

 

 Søndag 14-6-2009

Afrejsedag, og selvfølgelig var der godt vejr denne dag L

Fik rengjort huset, og forlod dette i så god tid at der var tid til et ekstra dyk.

Kørte til Hulle havn hvor Peter, Allan samt jeg valgte at dykke til højre for havneudløbet, og havde et godt naturdyk. Dennis valgte at blive i havne løbet på lavt vand og skyde nogle billeder, og Lars valgt at blive på land og have det store overblik.

 

Derefter færgen hjemad.

 

Med venlig hilsen  Henning Thode

 

Pakning til turen

Ankomst

Køleskab fyldes    og    

      mad tilberedes
   
   
 

   

Der noteres

og hygges

   
Klagøring til dyk
   
   
   
Aftensmaden og træt efter dyk
   
   
Nyt dyk klargøres
   
 

   
   
Ud på bølgen blå
   
Her dykkes
   
   
   
Og her igen de trætte dykker drenge
   
   
 

På tur i området
 

   
Der dykkes igen igen ;-)
   
   
 

   
   
   
   
Afslutning og de trætte dykker drenge
Hjemme igen  
   

TOP

tilbageknap

Klik her for email til formanden
Lailas Våde Drenge © 2007-09 •

Opdateret den 28-07-2009