| Love og regler for Lailas Våde Drenge  § 1. Nye medlemmer skal betale 300 kr. som udløser 1 stk. T-shirt og første måneds kontingent, betales pengene senere end midt i måneden dækker betalingen efterfølgende måned. § 2. Indbetalinger af kontingent skal ske inden d.5 i hver måned, betales der for mere end en måned skal dette påføres, for sent betaling koster 25 kr. i bøde. Der kan ikke betales kontant. § 3. Kontingent og bøder skal betales separat med angivelse af hvad der betales for dette er for at lette kasserer arbejdet. dvs. at der ikke på en indbetaling både kan være kontingent og bødebetaling. Kassereren medtager bødeblok til dyk hvor i bøder noteres. § 4. Hvis man ikke har Laila tøj til Laila arrangementer og dyk koster dette en bøde på 50 KR. § 5. Laila skal fremover afleveres ved hvert dyk til næste arrangør. Det koster 25.- at glemme at aflevere Laila til næste arrangør (Hvis modtageren ikke er med eller glemmer Laila, kan aftageren ikke få bøde, modtageren skal selv rette henvendelse til aftageren og hente Laila, for ikke at få bøde ved næste dyk). Såfremt aftageren glemmer det er det ham der har ansvaret og får bøden § 6. Gæster kan ikke inviteres til Jule/sommerfest. § 7. Arrangøren af Laila dykket søger for at der er forplejning efter dykket. Der skal medbringes vand § 8 Ved afslutningsfesten afklares turnusordningen og rækkefølgen for næste års dyk. Når referatet udsendes har vi en respons tid på en uge. § 9. Lailas Våde Drenge "Platten": Denne Videre gives en gang årligt ved afslutningsfesten som aftales i august. Den der har platten bestemmer suverænt hvem der skal have den næste gang, dette skal dog begrundes, platten gives for en ekstra ordinær indsats for klubben eller yderst velarrangeret dyk osv. Der noteres årstal. Årstallet skal være for året der er gået og navn på platten og dette betales af Lailas Våde Drenge. Platten skal være synlig for alle hele året. § 10. Grimme Ruth: denne afskyelige effekt gives en gang årligt ved afslutningsfesten som aftales i august. Der stemmes om hvem der skal have hende, stående fremme i hjemmet ligesom platte, Grimme Ruth gives for mindre /større forseelser både hvad angår dykningens sikkerhed, ikke vedligeholdt udstyr og klubbens regler som ikke overholdes. Dette er ikke sjovt at have denne stående, der er fri mobning på denne klenodie og husk familien kommer også forbi!! Grimme Ruth kan sagtens videregives til samme person flere gange i træk. Bøffer noteres på tilbagemelding til webmaster efter dyk af den der har arrangeret dykket. § 11. Platten og Grimme Ruth Skal stå fremme hos den person der har fået disse effekter tildelt. såfremt dette ikke overholdes koster dette en bøde på 25 kr. pr gang pr. del, dette konstateres af et medlem. § 12. Ved afslutningsfesten, skal der laves referat. Hvis der ikke er en der melder sig frivilligt stemmes der om hvem der skal skrive. § 13. Ved afslutningsfesten aftales der dyk for næste år. Her fastsættes alle datoer for dykning. når referatet udsendes har medlemmer der skal arranger dyk en uge til at tilbagemelde, hvis der skulle være ændringer i dato. § 13. stk. 2. 2 uger efter at referatet er udsendt sendes plan for dykning til webmasteren. § 13. stk.3. Detaljer angående dyk skal fremsendes senest en måned før dykket finder sted, der skal for alle deltagere gives svar på om man kan komme til dykket eller ej. Således at dette ikke sker, vil man blive opkrævet fuldpris for dykket. § 13. stk. 4. Efter dyk fremsender arrangøren af dykket tilbagemelding til webmasteren således at vi får opdateret hjemmesiden dette skal ske senest en uge efter dykket. bøde for ikke at gøre dette 50 kr. § 14. Medlemmer skal give svar på om de kan deltage eller ej tidligst en måned før dykket finder sted. Dette er af hensyn til planlægningen. Såfremt at der ikke gives svar vil man kunne blive opkrævet fuldpris for dykket. § 15. Der skal minimum være 2 deltagere til et dyk, kan dette ikke lade sig gøre skal dykket rykkes således at det kan lade sig gøre. § 17. Kontingents midler bruges til klubbens udgifter samt som tilskud til arrangering af div. ture, afslutningsfest, sommerarrangement, tøj og vedligeholdelse af klubbens udstyr. § 18. stk.1. Pris på T-shirt er 200 KR. Og kan kun sælges til medlemmer. Formanden administrerer dette. § 19. Hvis der er medlemmer der ikke ønsker oplysninger sat på hjemmesiden skal dette respekteres. Gældende regler og Love for Lailas Våde Drenge Opdateret Rødovre den 29. jan 2011 Kan downloades her i pdf eller word (Begge åbner i nyt vindue) |